For at piske en stemning op startede jeg med at se Dyan Reaveley i bl.a. denne video fra CHA 2013. Den varer lidt over 23 minutter, men hold nu op, hvor bliver jeg i godt humør af at se hende forvandle tomme sider til farveeksplosioner.
Jeg gik selv i gang, og her er lidt billeder fra de indledende manøvrer.
Først dækkede jeg siderne med flere forskellige farver, der blev blandet med og uden vand, og da siderne var tørre, begyndte jeg at stemple.
Det er langt fra traditionel scrapbooking, men jeg synes, det er fedt at "lege" med farver på den måde. Jeg er også begyndt at bruge sider på andre farver og stempler end blot Dylusions.
Mens jeg tørrede siderne med min varmepistol, opdagede jeg, at jeg ikke havde været heeeelt grundig, da jeg dækkede arbejdsbordet af. En del ting - inkl. pc, bord og mobiltelefon fik en lille "malerhilsen" fra mig. Har nu ombygget en gammel flyttekasse, så jeg undgår mere svineri i samme målestok ;-)
God onsdag til alle!
Pernille :-)
Pernille :-)



