Dette søde (og lidt ældre) minialbum fra October Afternoon "Rocket Age" har jeg pyntet til min nevø Nikolajs 3-års fødselsdag. Jeg laver mest minialbums helt fra bunden, men der findes mange søde i sjove former, der passer godt til f.eks. børn. Og når når der, som hos OA, følger udskåret mønsterpapir med, så man ikke selv skal "bøvle" med papirkniven, så er det faktisk kun selve pyntningen, der tager tid.
Forsiden har fået guldembossing, og vinduet er dækket med Glossy Accents for at få det til at ligne vinduesglas (det er lidt svært at se på billedet, men det virker). Bogstaverne er stickers fra October Afternoon
Bagsiden har fået turkis embossing, og vinduet er først blevet fyldt med Liquid Pearls i guld, og dernæst Glossy Accents.
Til selve albummet har jeg bl.a. brugt papir fra Bo Bunny "Blast off", stempler fra Hero Arts og You Do, Versamark embossing pad, embossingpulver fra 3-4 forskellige producenter, washitape og sort og hvid gel roller pen.
Herlige mandagshilsner
Pernille :-)